Vagtens Historie

Vægteren i Danmark har en lang og stolt tradition som vi ønsker at genoplive lidt og fortælle lidt om.
Siden er under konstruktion og derfor vil der løbende komme nyt på denne side om vagtens historie i Danmark.

Vægterne i byerne sang en vise for hver time der var gået. Her et eksempel:

Hov vægter, Klokken er slagen 10.
Om du vil tiden vide,
husbonde, pig og dreng,
da er det på de tide,
man føjer sig til seng.
Befal dig Herren fri,
Vær klog og snild,
Vogt lys og ild,
Vor klokke er slagen ti.

I Københavns stadsret for 1294 findes de første bestemmelser angående byens vægtervæsen, og sener omkring 1600-tallet har de fleste byer oprettet vægterkorps.

Ansættelsesforholdene var meget forskellige. Nogle steder forsøgte man sig ved ombud at "boje" folk til jobbet. Det var ingen stor succes. Folk blev væk eller betalte sig fri.

Senere blev så vægteren sat byens lønningsliste, til en løn som han i de fleste tilfælde ikke kunne leve af. Han skulle så om dagen ud for at hente de resterende penge ved at arbejde som daglejer. eller i visse byer var ansat som arrestfor­varer. Det var vist mest konen, som bestred dette job så.

Vægteren var den tids gadebetjent, som skulle holde ro på gaden fra klokken var 9. Han skulle også påse, at der i dette tidsrum ikke blev båret ild eller gløder fra et hus til et andet, hvis deres ild var gået ud.

Den stråtækkede bebyggelse var jo noget af en krudttønde, så derfor blev der passet godt på med ild. Blev der ildsvåde var det vægterens opgave at slå alarm, mange steder ved at ringe med kirkeklokken.

Andre opgaver han havde var at tænde tranlamperne, men kun når månen ikke lyste. Der var økonomi i det. Dog skulle lamperne tændes ved ildebrand.

En anden vigtig opgave var, at han hver hele time skulle synge vægterversene.

I mange havnebyer skulle han også udråbe, når vinden vendte. så skipperne kunne komme om bord, og få hejst sejl for udnytte vinden.

I tordenvejr skulle han i andre byer holde tordenvagt i kirke­tårnet. Det var bl.a. en opgave for vægteren i Thisted.

Af andre ting var der det med at bære drukne folk på stigen til rådsstuen. At ledsage en forbryder, iført den "spanske kappe" gennem byen. og få steder føre en delinkvent til skafottet.

Den gamle vægters ophør.

Alle disse ting stoppede jo, da man begyndte at nedlægge de gamle vægterordninger.

I København, som det første sted. nedlagdes vægterkorpset d.1/7 1863.på grund af en "anmodning af politiet".

De første politibetjente. der høres om, var mest som tilsyns­førende med vægterne.

Andre byer fortsatte dog et stykke tid endnu, men det ebbede langsomt ud.

Politiet overtog herefter gaden som arbejdsområde. og vægteren kom herefter aldrig mere på den offentlige lønningsliste.

Men dette betød nu ikke døden for vægterne. Der blev lidt efter lidt startet vagtselskaber som varetog sikring af virksomheder og offentlige instutioner. Man kan næsten kalde det en form for privatisering. Dette skette i tidsrummet 1900 til 1930.

De forenede vagtselskaber.


I 180 år eksisterede Ole Rømers vægterinstition. Et andet vagtselskab har i nyere tid, været med til at præge vagtens historiske annaler, vagtselskabet ISS Securitas.

I 1901 grundlagde direktør Hogrefe, som var skræder fra Randers, København-Frederiksberg Nattevagt. Ved direktør Hogrefes død i 1905 overtager enken selskabet indtil 1908 hvor selskabet overgik til Dansk Nattevagt.

Et andet vagtselskab ved navn Grundejernes Nattevagt dannedes i 1913. Dette selskab eksisterer imidlertid kun et 1/2 år, hvorefter det optages i Dansk Nattevagt.

Imidlertid var der dannet endnu et selskab, Vagtkompagniet. Efter forskellige forhandlinger sammensluttes Vagtkompagniet medDansk Nattevagt. Denne sammenslutning danner i 1918 grundlaget for Aktieselskabet DE FORENEDE VAGTSELSKABER, D.F.V.S.

I 1920 opretter D.F.V.S. Randers Nattevagt, som for D.F.V.S. er det første distrikt i Jylland.

I løbet af de næste 7 år indgår Aarhus Nattevagt ( 1923 ), Ålborg-Nr.Sundby Nattevagt ( 1926 ), Odense Nattevagt med afd. i Svendborg, Haderslev og Sønderborg ( 1927 ) i D.F.V.S.
Det er ca på dette tidspunkt at en kreds i Tønder oprettes. ( Se mere om Tønders historie med vagt i byen under TØNDERS HISTORIE.)

Ønsket om at kunne sikre sit hjem og forretningslokale var blevet så stort, at man d. 1. april 1939 besluttede at videreføre denne del af D.F.V.S. aktiviteter under navnet Danske Securitas.
Danske Securitas havde til formål:" at foretageanlæg til sikring af Abonnenternes Ejendele". Det man idag kort ville betegne som et sikringsselskab.

I 1973 oprettes ISS koncernen som hovedkoncern for en række datterselskaber, hvor vagtsiden i 1977 overgik til det navn alle danskere kender idag, ISS Securitas.

ISS Securitas blev dog i 1994 opkøbt.

Som Ole Rømers vægterinstitution gav os en arv, hvor af dele eksisterer den dag idag, har også ISS Securtas gennem snart 100 år været med til at præge den danske vagtbranche, dens arbejdsområder, traditioner og renomme.

Idag, 2006, er der over 400 godkendte vagtselskaber.


OPLEV EN LEVENDE VÆGTER I RIBE BY


Vægterrundgang
Følg vægteren, når han hver dag i sommerhalvåret går sin traditionelle runde gennem byens gamle gader. Turen begynder på Torvet og det er gratis af følge vægteren.


Ta med på vægterrundgang
13. februar - 18. februar kl. 20.00

1. maj - 15. september kl. 22.00
1. juni - 31. august også kl. 20.00
16. oktober - 21. oktober kl. 20.00

Vægtertraditionen
I gamle dage var det vægterens opgave at holde ro og orden i byens gader om natten. I Ribe skulle han tillige advare mod truende stormfloder. Det moderne politi tog efterhånden over, og de sidste "rigtige" vægtere i Ribe ophørte deres gerning i 1902.

I 1932 blev det besluttet at lade vægtertraditionen genopstå som led i turistarbejdet. Ikke mindst p.g.a. deres sang og uniform er nutidens vægter måske et af de bedste eksempler på, hvordan man fastholder kendskabet til et erhverv, som for længst er erstattet af moderne teknik og alarmsystemer.
( Kilde: Ribe Turistinformation )